“Atoll” Soloshow i Bricks Gallery_2020



"Atoll er titlen på Morten Plesners soloudstilling på Bricks Gallery, der kredser om geologiske og biologiske kræfter, fra den kraftige energiudladning i ilden og den vulkanske lava til de mikroskopiske alger og koraller, der samles over tusinder af år og samles til et isoleret, tropisk univers midt i det turkisblå hav. Atoll er en visuel udforskning af øens materialitet; af de krusende bølger i de slørede farvande i lagunen, af krabbeskjolde, hvidt sand og planter og af resterne af forskellige mulige civilisationer, der måske har beboet atollen med deres ritualer, håb og drømme.

Fra Plesners isolerede atoll uden for tid og sted når han tilbage til det, der ligger før kulturen. Det naturlige og det skabte, det fortidige og det nutidige blander sig i udstillingsrummet på en måde, der kan sætte spørgsmålstegn ved: Er det menneskeskabte artefakter, eller er det naturens tilfældigheder, vi kigger på?"


Tekst af Louise Steiwer


































︎Contact



mortenplesner.art @ gmail.com  
@mortenplesner
 
+45 30220362  
   
Munkedammen 34, 4320

Lejre, Denmark